Når lejemålet ønskes opsagt skal dette ske i henhold til lejekontrakten.
Dette gælder også opsigelse af garager, p-pladser og kælderrum m.m.
Af lejekontrakten fremgår det hvilke aftaler, der er indgået vedrørende opsigelse og fraflytning af lejemålet. Ligeledes er opsigelsesvarslet anført i lejekontrakten.
Opsigelsen skal altid ske skrifligt.
Opsigelsen skal være underskrevet af alle, der er anført på lejekontrakten.
Opsigelsen kan indscannes som et PDF-dokument eller lignende, og sendes til os på mail.
Såfremt der i opsigelsen ikke er taget højde for anvendelse af den forudbetalte leje – vil beløbet først blive afregnet ved flytteafregning – se punktet omkring flytteafregning.
Når opsigelsen er modtaget vil denne i løbet af 8 dage blive bekræftet skriftligt ved brev.
Tidspunkt for flyttesyn, for så vidt angår boliglejemål, angives i brevet.
Ind- og Udflytningssyn m.m.
Flytteafregning vil blive fremsendt så snart samtlige fakturaer er modtaget til brug for afregning – omkring 6-8 uger efter at der er afholdt flyttesyn.
Fristen for fremsendelse af flytterapport er anført i LL§98 eller er anført i lejekontrakten, og dette er ikke fristen for afregning af lejemålet, men fristen for fremsendelse af punkter som udlejer mener lejer hæfter for ved fraflytning.